Løb / gang ved Søholt Gods 190622 😎
Filmet & redigeret af Arne Olesen
73 tilmeldte/ 42 deltog på dagen
Søholt Gods Løb & powerwalk/gang er søndag den 19. juni 2022 kl. 10.00😎
Rute 5 km: ikke velegnet til vogn. Løb / gå 5/10/15 km. Ruten starter ved Barokhaven, Søholt Gods, Søholtvej 41, 4930 Maribo, gennem skoven, ud til Skelsnæshytten & stierne der omkring.
Rute: 21 km, velegnet til vogn. Løb en halvmarathon/ 21 km fra Barokhaven, Søholt Gods, Søholtvej 41, 4930 Maribo til Bursø/Krønge og Røgbølle sø med depoter undervejs
God tur i det grønne. Nyd de åbne rum, en stille stund på en af bænkene, springvandets rislen eller glimtet af frøer og karper i dammene. Det er en stressfrizone, hvor man kan lade sig omkranse eller se langt, gemme sig eller opleve sammen.
Mange hilsner Frederik og Christel Lüttichau, Søholt Gods
Søholt Barokhave. Haven her er anlagt i 1690'erne, dvs. at de ældste hækkeplanter her, avnbøgene, stadig sætter skud og nye blade hvert eneste forår, selvom de har rødder der mere end 300 år gamle. Forbilledet til Barokhaven stammer fra datidens franske havekunst, som den blandt andet kan opleves på Versailles, som var det første sted, hvor man anlagde de stramme alléer og stier omkranset af geometriske hække. Man var optaget af rumfornemmelsen, af lys- og skygge- virkningerne på stierne og solens spil gennem hækkene og de grønne blade.
Søholts vestvendte tårn, smalle hovedbygning og svungne gavle spejler sig i Maribo Søndersø og vidner om tidligere tiders liv og levned fra hospital og gårdanlæg, over bindingsværk og kapel, til trelænget barok-anlæg, og senest, ny renæssance-slot fra 1804, funderet i den gamle hovedbygning fra de tidligste tider.I dag står den hvide bygning stadig tæt på vandspejlet, bestående af i alt 1400 hektar sø, som udgør et af Danmarks største ferskvands-systemer med 13 øer og et unikt fugle-, dyre og planteliv året rundt.
Se nærmere på:
Menu/Nyt løb eller walk
Løb / gang Kærstrup 20. marts 2022. Tak for imponerende opbakning, i alt 152
Video filmet & redigeret af Arne Olesen samt enkelt foto af Bøghs Foto
Nytårsevent 31. december 2021
Filmet & redigeret af Arne Olesen
Holeby Medborgerhus
En gruppe af mennesker besluttede at arbejde for at bevare bygningerne fra Holeby gamle skole, der ellers var nedrivningstruet. Det blev besluttet at oprette et medborgerhus, hvor borgere i Holeby og omegn kan mødes og udnytte de skønne gamle bygninger, som nu er bevaret for fremtiden. Alle kan understøtte driften af medborgerhuset ved at købe andelsbeviser og blive medlem af støtteforeningen for Holeby Medborgerhus. Medborgerhuset vil blive brugt til at skabe et fællesskab i Holeby, hvor foreninger kan leje sig ind og benytte Medborgerhusets faciliteter. Derudover vil der blive lavet arrangementer, f.eks. sport på storskærm, foredrag, koncerter - fællesspisninger m.m.
Private kan leje lokaler i forskellige størrelser & priser til fester mm. Se nærmere på vores hjemmeside.
Café Valnødden har åbent tirsdage kl. 14-16 og søndage kl. 14-16 iht Covid-19 restriktioner. Her kan du komme forbi til en kop kaffe og et stykke kage, og få en god snak med andre borgere fra Holeby og omegn. Du kan også læse en god bog eller blot slappe af i vores hyggelige faciliteter. Bøger og CD’er i Cafeen kan tages med hjem og leveres tilbage efter endt brug. Nogle kan købes. Derudover er der loppesalg af store & små lopper. Møbler & andre større lopper har vi opmagasineret i en lade. Ved henvendelse i cafeen, kan dette fremvises individuelt. Alle mandage & ulige torsdage kl. 19-21 er der nørkleklub, kom med dit strikke-, hækle eller snakketøj, ingen tilmelding. Har du brug for hjælp til nørklearbejdet, er der også en hjælpende hånd
Vi glæder os til at byde dig velkommen😉
Følg os: Holeby Medborgerhus eller på Facebook